Japansk Liftning - Massage by Hornsleth
Japansk Liftning - Massage by Hornsleth
Japansk Liftning - Massage by Hornsleth
Japansk Liftning - Massage by Hornsleth

Japansk Liftning - 100% nydelse

Japansk Liftning de Lux (m/masker & cremer) 60 min.- kr. 660

Det naturlige ansigtsløft – uden brug af kirurgi, botox eller andre former for fillers.

En ren luksusbehandling for både ansigt, krop og sjæl.

Selvom behandlingen kun foregår i ansigtet, så har den en effekt på hele din krop og dit velbefindende, da behandlingen indeholder stimulering af hele 24 akupunkturpunkter, som påvirker kroppens energisystem.

Japansk Liftning er udviklet i Japan, hvor den er yderst populær både blandt mænd og kvinder. Behandlingen bygger på de nyeste hud-og vævsopstrammende teknikker, zoneterapi, akupressur og lymfe-dræning i ansigtet.

De teknikker, der anvendes, er bl.a. lange, dybe behagelige stræk af ansigtets muskler og væv. Strækkene styrker strømmen af energi gennem meridianerne, ansigtsmusklerne og ansigtets nerver.

Det er en fantastisk behandlingsmetode, som har en reducerende effekt på ansigtets ydre ældningstegn herunder fine linjer og rynker, væskeophobninger i ansigtet, poser, -sorte rander og væskesamling under øjnene, slap hud m.m.

 En Japansk Liftning behandling giver mere udstråling, farve og glød til ansigtet, da spændinger i muskler og væv frigives. Japansk Liftning øger desuden blodcirkulationen i hud, bindevæv og muskler, hvilket har en opstrammende og udglattende effekt samtidig med, at produktionen af kollagen og elastin stimuleres.

Lider man af hovedpine eller kæbespændinger, oplever mange at de lige så stille forsvinder under behandlingen i takt med at muskler og væv bliver arbejdet igennem. En total dejlig afslappende anti-stress behandling, der giver et naturligt ansigtsløft.

Ved et kontinuerligt forløb, vil man opleve at slap hud og rynker mindskes samt at hudens tekstur, elasticitet og glød bliver væsentligt forbedret.

Dit ansigt vil blive ”løftet”, og du vil se friskere og yngre ud.

Sådan foregår Japansk Liftning 

Der tales kun indledningsvis under behandlingen, ellers foregår den i stilhed til roligt afslappende musik. Mange vil opleve at de falder mere eller mindre i søvn under behandlingen. 

  • Først afrenses huden for snavs og make-up, hvorefter en dybderensende Spirulina- algemaske påføres.
  • Spirulina- masken er lavet af havalger, der er rig på antioxidanter.
  • Spirulina forebygger tidlig ældning af huden, effektiv mod mørke rander, bidrager til forebyggelse af rynker og afhjælper akne.
  • Nakke og hovedbund masseres blidt, mens masken virker. 
  • Masken renses af og der påføres en dejlig hybenkerneolie. Hybenkerneolie er rig på A-vitamin og medvirker til at udglatte fine linjer og gør læderhuden stærkere. Samtidig gør hybenkerneolie din hud fastere og strammere.
  • Den Japanske Lifting påbegyndes. Den er bestående af akupressur, bindevævsmassage, lymfedrænage samt specielle japanske massageteknikker.
  • Efter den Japanske Liftning påføres der en fugtighedsmaske, der forkæler, afbalancerer og giver hjælp til træt hud. Den understøtter hudens naturlige genopbygning og forbedrer hudens fugtighedsbalance.
  • Imens masken virker, masseres hovedbunden blidt.
  • Ansigtet masseres med Himalaya- saltstenskugler som har en kølende og helende effekt på huden. Samtidig tilfører de huden næring i form af vigtige mineraler. Saltstenskuglerne har også har god effekt, hvis man har tendens til uren hud.
  • Øjenomgivelserne påføres en nærende øjencreme.

Efter endt behandling føles det som om, at dit ansigt har haft en time i træningslokalet. Alle musklerne i dit ansigt er arbejdet godt igennem, og dit ansigt føles nu dejligt afslappet, ligesom dit sind og din krop er dejlig afstresset efter en times behandling i Liftning- Himlen.

Hvornår kan man IKKE få Japansk Liftning ?

Der udføres ikke Japansk Liftning på gravide indtil 12. uge, personer med feber, forkølelsessår, åbne sår eller på anden måde beskadiget hud. Kræft og ørestenspatienter og personer der har fået Botox eller andre fillers behandlinger inden for de sidste 3 uger.